Notater


Match 1 til 200 fra 457

      1 2 3 Næste»

   Notater   Knyttet til 
1 - er hun datter af Cornelis Femmes, der 1615 udførte 3 heste af Danmark? Cornelis, Anna (I1701)
 
2 "14819 GERARDO Josef, - Wien 5.5.1770, Bauer, age 41, married, w/ 7 children, total of 9 persons, from Loth., in Banat, Arriving on
28.5.1770 in Mastort/Banat, House Nr. 45, 3 sons, 3 daughters." (Stefan Stader: Sammelwerk donauschwäbischer Kolonisten, Volume 2, page 397) 
Gerardo/Schirardo, Joseph (I51)
 
3 "Alleenlyst" lå på matrikel 20 på Kirkevej. Nu nedrevet. (FH). Sibrandts den ældre, Freck (I1725)
 
4 "Bonde af Thy": Enke efter Peder Olufsen i Lørsted Vandmølle, Haverslev Sogn Kjeldsdatter, Maren (I418)
 
5 "Bonde af Thy": Overtog fødegården 1683. Nielsen, Christen (I415)
 
6 "Draker" betyder Dragør. Jansen Draker, Byfoged, gårdmand Tønnes (I1719)
 
7 "Huse og Beboere i 1700-tallet": Palm Henrichsen og Grete Tiesen, der kom til Dragør fra Pommern og Stralsund, formodentlig som flygtninge under Trediveårskrigen (1618-48). De var blevet gift i 1643 og blev stamforældre til den store slægt af Palm`er i Dragør. FH: Danmark var i 1627-29 draget officielt ind i krigen. Hertugdømmet Pommern under Polen blev i 1630 besat af svenskerne og senere delt mellem Tyskland og Sverige. http://www.dragoer-kajakklub.dk/showArticle.asp?pkIntNewsID=118: "Claus Palm kan spore sine aner og Palm-familien tilbage til 1615 og 1609 fra Pommern og Stralsund." FH: Navnene er formentlig blevet neutraliseret i Dragør, derfor gætter jeg på at de er født Palm Hinrick og Grete Ties. Hinrick(sen), Palm (I675)
 
8 "ledig aus Soltur". Kepler, Anna Maria (I1898)
 
9 "Neble" er en forstad til Nørre Alslev, Falster, Maribo Amt. Kalder sig Jensen Neble i FT1901.
FT1901 Alstrup By, matr. nr. 11i. FT1906+1916 Alstrup By, matr. nr, 11c. FT1911 Alstrup by, matr. 3a sammen med familien Christiansen. 
Neble (Jensen), Hans Peter (I23)
 
10 "Niels Juel" var paa rejse fra Helsingborg med en ladning byg bestemt til Leith. Oplysningen om forliset fremkom først i Hjørring Amtstidende for 9. maj 1870: Hansen Maglebye, Jan (I600)
 
11 "posséde un pre dans la Niedermatt en 1688". Schweiz?
Ved en folketælling i 1666 i Hommarting er der også borgere ved navn Mattern T og Petrus T. 
Thiebaut, Hans (I2189)
 
12 "Stiftelsen Kjøbenhavn" er formentlig Den kgl. Fødselsstiftelse. Larsen, Peder (I564)
 
13 "van Dracher" står der ved hans død i kirkebogen. Betyder "fra Dragør".  Jacob Finis (van Dracher), Jan (I1628)
 
14 "Weiter Kinder in Saint Hubert..." skriver Josef Kühn som bemærkning i Familienbuch Heufeld-Mastort. Hollinger, Joseph (I183)
 
15 15 Jun 1820 Jacob Jacobsen Jacobsen, Jacob (I2045)
 
16 15) den 24 Julii blev hiemmedøbt et drengebarn Kaldet Jens. Forældre. Christen Jensen og Maren Jensdatter, Gaardmand?? ?? Jens Torsker i af Nørre Bindslev. Tilstædeværende - Jens Torskers Hustru holdt Barnet, barnets forældre, og Sviger forældre. dets daab publiceret 13de Søndag efter Trinit.

Faddere. Kone Johanna Jensdatter fra Ejaas, Maren Povelsdatter af Nørre Bindslev, Heyle Olufsen af Ejaas, Niels Sørensen og Christen Jensen af Nørre Bindslev 
Christensen, Jens (I1012)
 
17 1650-1699: Borgmester i Hilschum, som Hilbesheim hed den gang (Gaston Antoni: HILBESHEIM village mal connu, 1991) Dompierre/Stein, Gérardin/Gérard (I169)
 
18 1673 Cornelis Cornelisen, 1 karl og 1 pige hele året, 1 karl apr. kv., 1 pige apr/juli kv. 1677 Cornelis Cornelisen, 1 skorsten, 1 kakkelovn, 1 bageovn, 6 heste, 2 stude, 11 køer
1682 Cornelis Cornelisen, tjfk.: Anders Jensen, Else Pers, Trein Cornelis (datter)
1683 - - 4 b/tj., 7 heste, 1 okse, 18 køer, 4 nød, 16 får/svin
1690 Cornelis Cornelisen, hustru, 1 barn, 2 ildsteder og svigersønnen Tønnes Jacobsen,
hustru, 1 barn (til G16)
1692 - - 2b/tj. 1 karl, haver penge på rente
1697 Cornelis Cornelisen, tjfk.: Gerrit Cornelisen (søn), Mayonu Cornelisen (dG40), Karn Peders
1699 Cornelis Cornelisen, 2 børn, 1 karl, „Haver penge på rente‟

(Hollænderbyens gårde i 1700-tallet) 
Cornelissen Bacher, Cornelis (I1665)
 
19 1680-1704. Gården Klim Nørgaard til selveje. Læs mere om Kæmpe på http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/klim/slaegtshistorie/klim_slaegter.htm#PAK%C3%A6mpe Andersen Kæmpe, Peder (I378)
 
20 1681: Sandagergård nævnes i markbøgerne. Er han fæstebonde her og har taget over efter sin far? Jensen, Hans (I1374)
 
21 1681: Sandagergård nævnes i markbøgerne. Er han fæstebonde her? Hansen, Jens (I1758)
 
22 1681: sejlede på Norge. 1714: Hus ved Torup Strand. 1724: boede på Kiibsgård, Klim By. Tog navnet Kiib efter hustru. Nielsen (Kiib), Anders (I376)
 
23 1692: Chef for post- og dilligencestationen (Boehm). Bourgeois/Bürger, Jean/Hans (I2194)
 
24 1715 - 1764, Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg / data/kirkeboegerM/182/1/003/007210664_00255.Jpg. Ny AO opslag 30. Døbte 1723.
Panille, Niels Knudsens Datter, Panille Svends ibid baer det, Fadd: Peder Hansen, Hathis Persen, Lars Svendsen, Kirsten Nielsdatter, Margreta Jørgensdatter ibid. 
Nielsdatter, Panille/Pernille (I1373)
 
25 1726-46: boede på Kiibsgård, Klim By. Andersen Kiib, Jens (I380)
 
26 1801: Læredreng i Korsør hos enke, skomager Johanne Johansdatter i Korsør. Flytter ca. 1817-1819 fra Korsør til Skælskør; 1834+1840-1845: Skomager, bopæl: Adelgaden 91, Skælskør Død af tæring 7-12-1848, begravet 13-12-1848 Skælskør sogn, Vester Flakkebjerg Hrd, Sorø Amt Skifte: Skælskør Byfoged 9-12-1848 FT-1834, Adelgaden 91, Forhus, Skælskør. Skomagersvend Hans Jensen, 42, boede hos dem. Plejebarn, Frantz Jensen, 8. Vielse findes ikke i KB for Skælskør. Friderichsen/Jensen, Poul (I240)
 
27 1817-26 ejede Mellem Mølle. Dannebrogsmand (Ordenen anvendes til dekorering af fortjente danske statsborgere, og beslutningen om tildeling er udelukkende regentens. Ordenstegnet består af et hvid-emaljeret guld- eller sølvkors med en rød kant, en kongekrone samt den regerende monarks monogram. Siden, som bæres udadtil, bærer indskriften: "Gud og Kongen", og i midten pryder Christian V`s monogram). Jacobsen Nørgaard, Svend (I369)
 
28 1905: udmeldt af folkekirken. Marcher, Carl Anton (I855)
 
29 1907: udmeldt af folkekirken. Politiets registerblade 1917: Gift med Olga, f. i Rønne 1885. Kommer fra Norge til København i 1919: Århusgade, Ø. Marcher, Ludvig Mathias (I91)
 
30 20.10.1654 Andersdatter, Maren (I2297)
 
31 29. juni 2014: Død i Korsør? Nej, ikke ifølge KB. Weber/Væber, Peder (I1219)
 
32 2xJens i KB det år, 6. februar og 12. august, begge i Astrup. Hvilken kan jeg ikke læse... Christensen, Jens (I2052)
 
33 A Hommarting, la population, conformément au décret, procéda á l´élection de ses deux députés communaux. Furent élus, Michel THIEBAUT, qui était auparant syndic de la communauté et Jean Paul SIFFERT (Boehm). Thiebaut, Michel (I2236)
 
34 AB nævnes i KB 1750, jeg gætter på at han er faderen... Øster og Vester Baun er lokaliteter i Skinnerup Sogn. Bavn ligger lige udenfor Thisted. Bavngaard Baun, Anders (I1047)
 
35 Alene med pigerne på 7 og 10 år i 1860, dog ikke angivet som enke, manden er bortrejst. Jørgensen, Cicilia Ane Stine (I540)
 
36 Allégade på Frederiksberg blev anlagt, da Frederik 3. i 1651 tillod 20 bønder af hollandsk afstamning fra Amager at opføre fæstegårde på begge sider af den nuværende gade. En sidegade til Allégade minder med sit navn, Hollændervej, om denne fødsel af Frederiksberg, der da kaldtes Ny Amager eller Ny Hollænderby. Byen fik i 1653 både trækirke og skole. (Wikipedia). Jansen Fines, Peter (I1763)
 
37 Amagermuseet er formentlig fra 1788, hvor Jacob Petersen slår to matrikler slåes sammen og bygger en ny gård. (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Wibrandtsen, Pieter (I696)
 
38 Anders 25.07.1656 Pedersen, Anders (I2298)
 
39 Anton Vinkel Sørensen f. den 8. august 1908 afgik ved døden den 22. januar 1989 og er nedsat på Lyngby park kirkegård Gravgård 4 gravsted nr. 207 Sørensen, Anton Vinkel (I146)
 
40 Asmus var en matros, der i 1751 var blevet kasseret fra hovedrullen på grund af en dårlig skulder. Han stod ellers lige for at skulle have været udkommanderet på fregatten "Bornholm" på et togt til Trankebar. Men nu giftede han sig i stedet for til jagten "St. Peter" - Hans Eilertsens skib. I 1759 solgte han 1/3 af jagten til sin broder, Rasmus Nielsen Kromann. De sejlede i fællesskab med fartøjet. I 1761 stod Rasmus anført som skipper. Nielsen Kromann, Asmus (I812)
 
41 Ældste familie på geneanet.org er Bastian Vogt *1574 i Dieffenthal, Alsace Vogt, Gregorÿ (I2143)
 
42 Bagermester ved sin død i 1714 (Geneanet.org). Noblet, Charles (I2388)
 
43 Beksø er et købt navn, som moderen også anvendte. Beksø, Jørgen Christian `Lasse` (I90)
 
44 Betyder tilnavnet "Kramer" kræmmer? Jansen Dercksen Kramer, Jacob (I779)
 
45 Blev i januar 1890 anklaget for at have påsat ild på Graverbakkegård, men anklagen blev frafaldet da politiet ikke kunne bevise hans skyld. Immigrerede kort tid efter til Australien. Larsen, Kristoffer (I2370)
 
46 Blev som ganske lille døv efter mellemørebetændelse. Gift i 1925 med Kaj Emil Larsen (døvstum) fra Thurø, Larsen, Helma Andine (I344)
 
47 Bliver gift 1908 på Rønne rådhus med Sinius Peter Rix. Marcher, Maria `Mie` Elisabeth (I92)
 
48 Boede den gård, der lå omtrent samme sted som Amagermuseet. (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Wibrandtsen, Pieter (I696)
 
49 Boede i lyngby i mange år på Mosevej nede i bunden, derefter kbh.

Gift med en Osvaldo, der var måske ansat hos william larsen. 
Larsen, Harriet (I120)
 
50 Bolandshus er et skovløberhus, der lå i bebyggelsen Borringholms Huse, øst for Mårum ved Boland Vang. Opført i 1700-tallet. Nu nedrevet, men der er beygget et nyt hus med samme navn i 1800-tallet. Nielsen, Peder (I1591)
 
51 Bor i FT-1845 hos datter og svigersøn, Jens Eriksen og forsørges af disse...passer ikke dødsdato fra slægtsbogen Pedersdatter, Anna Cathrine (I308)
 
52 Borringholm og Borringholms huse lå midt i Gribskov. Bebyggelser fra 1600-tallet, der ikke eksisterer mere. Lå sammen med gården Bolandt, der heller ikke eksisterer mere. Navnet er dog overlevet i Boland Vang og det tidligere skovløberhus Bolandhus, der ligger overfor indgangen til Gribskovlejren på Gantekrogvej (Bogen om Gribskov). Simonsdatter Hartmann, Birthe (I2332)
 
53 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Vinkel Sørensen (Sadik), Jørgen (Muhammad) (I149)
 
54 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Mortensen Bech, Søren (I2046)
 
55 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensdatter, Karen Marie (I2048)
 
56 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensen, Christen (I2050)
 
57 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensen, Jacob (I2049)
 
58 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensen, Niels Christian (I2047)
 
59 Bøtterup er en landsby i Tikøb Sogn mellem Bistrup og Plejelt. Nævnes som Bytterop i 1499. Omtales 1497 i Esrum Klosters Brevbog. Bestod i 1681 af 6 gårde, 3 huse og inddelt i 3 vange. I 1774 5 gårde og 4 huse. Landsbyen udskiftet i 1777; ingen udflyttet. Gårdene er Vingegaard, Hampegaard, Aagaard (Gurre Aa passerer gårdens jorder; deraf navnet), Nederød (nu kaldt Birkegaard) og Aulegaard. På Hampegaards marker ligger oldtidshøjen Blaahøj, en udaf mange gravhøje i en større højgruppe omkring Bøtterup. Knudsen, Niels (I2367)
 
60 Breuning-slægten kan føres tilbage til Leutenant Joachim Heinrick Breuning 1657-1739, Dronningens Livregiment. Fra Slesvig-Holsten. Breuning, Carl August Ulrik Julius (I466)
 
61 Byen har eksisteret ihverfald siden romertiden, da man i 1909 fandt rester af en gallo-romersk bosættelse. Nævnt første gang skriftligt i 713. Da hed byen Cilbociaga ((Gaston Antoni: HILBESHEIM village mal connu, 1991) Dompierre/Stein, Gérardin/Gérard (I169)
 
62 Ceremoni i Skt. Jakob Kirke. Bertelsen, Irene Betty Andrea (I11)
 
63 check KB for dødsdato og år. Nielsdatter, Karen (I319)
 
64 Children:
i. Torje Anstensen (~1630-)
ii. Torgrim Anstensen (~1641-~1686)
iii. Gunder Anstensen (~1644-)
840iv. Tolli Anstensen (~1653-~1720)
v. Nils Anstensen (~1658-)
vi. Torborg Anstensdtr
vii. Mali Anstensdt 
Torgrimsen Hundingland, Ansten (I1969)
 
65 Christen Christensen, 6 år do
Jens Christensen, 3 år do. 
Christensen, Christen (I2051)
 
66 Christian var Seminarist fra Snedsted Seminarium 1834 med karakteren 2 = meget duelig, hvorefter han var huslærer på gården Bubbel, Vestervig hos Ole Adolph Brorson Hjardemaal.

Blev i 1837 ansat som lærer på Astrup Skole i sit fødesogn.

Valgt til Rigsdagen. På Rigsdagen fik han en tilbagetrukken tilværelse, men derimod gjorde han sig bemærket i sin hjemegn ved en ikke ringe agitationsevne. Af politisk anskuelse var han Nationalliberal. (Snedsted seminariumsarkiv Konduiteprotokol 1837-29 C639B-3 og Seminariet i Snedsted og Ranum side 59, skrevet af C.M.C. Kvolsgaard. Th.Larsen: En gennembrudstid og Landsarkivets Privatarkiv nr. 1270, Sydthy Årbog 1989).
 
Christiansen/Møller, Lærer, rigsdagsmand Christian Casper (I1028)
 
67 Christiane Jørgensdatter Baun (435)

Køn : Kvinde
Alder : 80
Født : 12 Feb 1816 Thisted sogn,Hundborg herred,Thisted Amt.
Kilde : Kirkebog C107-11 2/6 (B311)
Døbt : 15 Apr 1816 i kirken
Kilde : FADDERE: (10) (B312)
Død : 02 Feb 1897 Lille Kobberholt, Mygdal sogn, Venneberg herr.
Begravet : 12 Feb 1897 Paster Madsen, Hindsholm, begr. Hjørring Kirkegård
Konfirmeret : 1830 Vestervig Kirke 1. søndag efter Påske.
Vaccineret: 14 Aug 1818 Wittendorph
Ref. : 000033
NoterIflg. FT 1834 er hun stuepige på gården Bubbel, hvor hun møder sin fremtidige mand, der er huslærer her.
Iflg. FT 1890 bor hun efter mandens død som pensionist i Kongensgade, Hjørring

Far : Jørgen Andersen Kiil (452)
Mor : Ellen Katrine Christensdatter Bunk (453)
Gift Christian Caspar Møller (434)
28 Okt 1836 Vestervig Kirke
Kilde : Tillysning begyndte på 18. søndag e.Trinit. (1) (1) (B613)

Børn : 24 Jan 1837 Georg Bernstorf Møller (436)
16 Maj 1838 Eline Marie Møller (437)
24 Feb 1840 Jensine Ingine Møller (438)
04 Aug 1841 Jens Martin Johannes Møller (439)
29 Jul 1843 Christoffer Johannes Nyholm Møller (405)
24 Dec 1844 Eline Marie Christine Møller (440)
21 Jan 1847 Jens Gerhard Johannes Møller (441)
13 Sep 1848 Laura Severine Møller (442)
18 Jul 1850 Jens Peter Møller (2574)
29 Jun 1851 Holger Andreas Møller (443)
26 Jul 1852 Carl Albert Møller (444)
09 Aug 1854 Karen Marie Møller (445)
09 Apr 1856 Charlotte Lovise Møller (446)
26 Maj 1858 Hans Holger Andreas Møller (447) 
Jørgensdatter Baun, Christiane (I1027)
 
68 CLL var i de sidste år af sit arbejdsliv ansat på Kronborg i Helsingør som murer. Larsen, Carl Ludvig (I13)
 
69 Cuijper betyder bødker på hollandsk (FH). Jacobsen Cuijpers, Laurids (I1393)
 
70 Da hun er svensk, hedder hun sikkert Åkermann ved fødslen (FH). Okermann/Ochermanns, Kierstine (I2316)
 
71 Dåb: Dom: Lætare Andersen, Peder (I1435)
 
72 Dåb: Kirkebogen svær at tyde. Michelsdatter, Anne (I1368)
 
73 Damefrisør i Baden-Baden, Tyskland, under krigen. Tog til Båstad, Sverige. Salon på Södermalm, Stockholm i 12 år, Salon i Algade, Holbæk indtil pensionen, hvor han trak sig tilbage til Rørvig, Toldbodvej 40. Husene og grunden, blev revet ned i 1996 efter salg af grunden til naboen, Rørvig Auto. Boede det sidste års tid i beskyttet bolig i Rørvig på Møllebakkevej. Hollinger, Damefrisør John "Jaksi" (I10)
 
74 Dannebrogsmand Pedersen, Morten (I509)
 
75 Datter af en tidligere chef for post- og dilligencestationen (Boehm). Bourgeois, Ukendt kvinde (I139)
 
76 Datter af skomager Christopher Hansen og Anna Margrethe Ernstdatter i Skælskør. 14 børn med Poul Jensen 1811-1828. Dør i barselsseng med 14. barn... Meisner, Johanne Lovise (I267)
 
77 Datter: Connie - 61852482. Søn: Ole Hustru: Alice. Ifølge Connie tobakshandler først på Sverigesbådene og siden på Østerbro. Beksø, Jørgen Christian `Lasse` (I90)
 
78 Den første beboer i Strandgade 6 her må være Ole Jacobsen med tilnavnet Cuypers, der er det amagerhollandske ord for bødker.

Ole var født 1682 som søn af bødkeren i Store Magleby, Jacob Jensen Cuypers. Han blev gift i 1707 med Ehm Peder Pedersen Tiemann fra Kampensgade. To sønner og en datter blev godt gift og bosat her i byen. Sønnerne tog tilnavnet "Bødker".

Selv om Ole var blandt de 86 søfolk, som man ledte forgæves efter i januar 1712 ved en razzia foranstaltet af Admiralitetet, så har han næppe været matros af profession, for her under krigen havde man brug for hver eneste mand. Oles hovednæringsvej har formodentlig været bødkeriet, men derudover har han ikke gået af vejen for med sit 3½ læsters fartøj at tage sejladser til Præstø og Vordingborg - måske efter træ til sin egen virksomhed. Det er nok heller ikke uden grund, at hans kone - selv mange år efter hans død - gik under navnet "Ehm Bødkers". (Lokalarkiv Dragør). 
Jakobsen Cuypers, Ole (I810)
 
79 Der er 4 stednavne med Lisbjerg i DK, hvilken? Jensen, Frands (I335)
 
80 dG19 Jacobs, Agth Dirch (I1657)
 
81 dG23 Jacob, Maino Peter (I1525)
 
82 dG31 Siebrant, Martjen Frecks (I1721)
 
83 dG33 Jans, Arienne (I1669)
 
84 dG35 Bacher, Arienne Jans (I1696)
 
85 dG38 Cornelis, Trine Dirch (I1670)
 
86 dG46 Isbrandts, Folcke (I1729)
 
87 dG83 Tønnes, Anna (I1668)
 
88 dG96 Jans, Maritje (I1667)
 
89 Didier (og Marguerithe?) flytter fra Görlingen i Alsace, det tysk-romerske rige, til Henridorff i hertugdømmet Lothringen under hertugens beskyttelse (FH). Bourgeois/Bürger, Didier (I2385)
 
90 Dirch er ret sikkert 4. eller 5. generation efter de første hollændere, der kom til Amager i 1520´erne. Janssen, Dirck (I687)
 
91 Dom 5. Trinitatis Suhr, Maren (I760)
 
92 Dom 5. Trinitatis Suhr, Rasmus (I759)
 
93 døbt 10-03-1740. www.dragoer.dk: Jan Gerdtsens søn, Pieter Jansen, overtog huset og antog sin mors tilnavn Passer. Han sejlede rundt med en jagt på 19 læster - måske har han også overtaget sin fars fartøj. I 1770 blev han grebet i ulovligt at have losset 5 tønder rug i Dragør havn. Han var gift to gange med henholdsvis Marchen Jan Kurvemager fra Vestgrønningen 10 og Marchen Gerdt Bacher fra Store Magleby. Hans efterslægt boede her i huset igennem hele 1800-tallet. Et søskendepar - Ane og Carl Hendrik Bertelsen - delte i 1882 huset imellem sig, hvorved opstod Kongevejen 7 og 9. Hans tip-tip oldebarn Herman Regnar Riber skriver i 1975 bogen "Hollænderbyens Bomærker". Janssen Passer, Pieter (I630)
 
94 døbt 27-01-1793 Jansen Passers, Marchen Pieter (I620)
 
95 Døbt 3. p. Tr. Andersen, Jørgen Christian (I544)
 
96 Døbt 4. søndag i advent. Gudmandsdatter, Maria (I86)
 
97 Døbt Dom. 6 p. Tr. Nielsen, Niels (I932)
 
98 Døbt i Hornbæk Kirke. Erlandsdatter, Kirsten (I1327)
 
99 Død 3 uger gammel. Jensdatter Bunk, Kirstine Marie (I1081)
 
100 død d. 27Jan. 1813 i V. Kippinge Hansen, Jens (I1352)
 
101 Død ikke fundet 1886-1910 i Tikøb. Hansdatter (Hansen), Sally Mathilde (I18)
 
102 Død, 42, 8, 1. Huse og folk i 1700tallet i Dragør: "Stamfader til Passer-slægten. Pieter Troelsen var født 1662 i Dragør af skånske forældre, der var flygtet til Danmark efter svenskernes erobring af Skåne. Hans hu har helt naturligt stået til søen, og 30 år gammel blev han indskrevet i Københavns Skipperlav, hvilket vil sige, at han selv har haft skib med hjemsted i hovedstaden, eller at han har sejlet for en københavnsk reder. Hvornår han har taget navnet Passer, er ikke klarlagt, og hvordan han har fået dette navn, kan kun blive vildt gætteri. FH: Efternavnet Passer kan føres tilbage til England i 1200-tallet, men oprindelsen er ukendt.
I oktober 1704 døde Pieter og Maritje stod som enke med seks børn i alderen 3/4 til 9 år. Et halvt år senere giftede hun sig med en fremmed person, Carl Thorgrimsen Ascheland. 
Trolssen Passer, Peter (I639)
 
103 Døde formentlig af pest. Poulsen, Anders (I648)
 
104 Døde formentlig i helsingør.

Gift med Adolf, der sad i horserød, da han var kommunist.

Stadig i live i 1957-58. 
Larsen, Käthe Vera Edel (I134)
 
105 dødfødt, eftersom der kun er dødsår og intet navn? NN, pige (I1078)
 
106 Dragørgård var i mange år bopæl for et par af byens fogder. Den sidste foged, der boede her var Tønnes Jansen Draker, som bestred embedet fra 1716 indtil sin død i 1737. Hans far, gårdejer Jan Jansen Draker, var vistnok også foged i en periode.

Ovennævnte Tønnes Jansen Draker var i 1696 blevet gift med Anna Pieter Brouwer, en gårdmandsdatter fra Store Magleby. De fik fem børn, som alle nåede frem til giftealderen. Karakteristisk for dem var, at de alle blev gift og bosat på gårde i Store Magleby.

Tønnes Jansen Draker var tilsyneladende en god foged i den periode han virkede. Selv om han som gårdmand i Dragør og tillige som repræsentant for hollænderstyret stod med et ben i hver lejr, så må han have ført en diplomatisk kurs. Der lød aldrig beklagelser over ham. Han passede – udover fogedembedet – sin gård, og nu og da solgte han et stykke af den omliggende jord til huspladser, så Dragør kunne vokse sig større. Hans regnskabsbog er bevaret på Landsarkivet i København.

Hans søn, Jan Tønnesen Draker, som ellers havde giftet sig til en gård i Store Magleby, blev hårdt ramt af den store ildebrand her i 1733 og flyttede derefter tilbage til sin familie i Dragør, hvor han efter Tønnes Jansens død i 1737 overtog Dragørgård. (Lokalarkiv Dragør). 
Jansen Draker, Byfoged, gårdmand Tønnes (I1719)
 
107 Dragørgård var i mange år bopæl for et par af byens fogder. Den sidste foged, der boede her var Tønnes Jansen Draker, som bestred embedet fra 1716 indtil sin død i 1737. Hans far, gårdejer Jan Jansen Draker, var vistnok også foged i en periode. (Lokalarkiv Dragør). Jansen van Draker, Byfoged, gårdmand Jan (I1620)
 
108 Dragørs familier i 1700-tallet: Omkring 1700 er denne nabofamilie repræsenteret ved Gerdte Hansdatter, født i Strandstræde og enke efter Povel Povelsen. For at klare tilværelsen for sig og sine to små piger måtte hun sidde og væve. I 1704 giftede hun sig igen. Den udkårne var en ung sømand fra Amsterdam, Eilert Lendersen, altså en ægte hollænder. Men også dette ægteskab blev kort, for i 1711 bukkede Eilert under for pestens rasen. Derfor opnåede Gerdte at stå brud for tredje gang. Leendertsen, Eiglert (I809)
 
109 Dragørs historie: 3 sønner og 3 døtre. Anne var ældst. Hansdatter Egberts, Griet (I662)
 
110 Dragørs lokalhistorie: Deres yngste datter, Niel, blev gift med en af Dragørs store skibsredere, Carl Jansen Jans, som ejede ejendommen Vestgrønningen 18 (nuv. ”Sadolins Hus”). Hun var hans tredje kone – han havde i alt 14 børn, heraf 9 sønner. Efter Bentes død i 1830 blev huset overtaget af skipper Jan Carlsen Jans – en af skibsreder Carl Jansen Jans’ sønner og dermed en stedsøn til Niel. Theis, Niel (I661)
 
111 Dragørs Søfart, 1800-1910: Gift med lods Jacob Jensen Borg, der var ud af lods- og skipperfamilie. Deres søn Carl Jacob Berg blev i 1872 gift ind i den kendte rederifamilie, gift med datteren af H.N. Jeppesen. Bertels, Ane Carls (I625)
 
112 Dragørs Søfart, 1800-1910: Mindre skibsreder. gift med Marchen Palm Friis, der først døde i 1893 (KB), 78 år gammel. Lods frem til 1870. Bertelsen, Hendrik Carl (I623)
 
113 Dragørs Søfart, 1800-1910: Skibsdreng i en besætning på 12 mand på barken NIELS JUEL, hvor føreren var Peter Hansen Magleby, Dragør, der var hans onkel.
John var skibsdreng ombord på barkskibet "Niels Juel", da det forliste i nordsøen og hele besætningen på tolv personer omkom. Kaptajn var Peter Hansen Magleby, som var John´s morbror, hans søn skibsdreng Jens Hansen Magleby, og en anden morbror styrmand Jan Hansen Magleby.
Cobra
Briggen CORA, der var bygget 1838 i København, blev i februar 1870 købt af H. N. Jeppesen. Den var bygget af eg og var på 157½ nrt. Det var Jeppesens svoger, P. J. Juncker, der blev fører af denne brig i de få år, den var i rederiets flåde.

I efteråret 1872 blev skibet dog ført af den 25-årige skipper fra Dragør Peter Berthelsen. Det var på en rejse til Den botniske Bugt efter planker, hvor skibet medførte en betydelig dækslast. På hjemrejsen løb CORA i Køge Bugt ind i den store stormflod 13. november 1872, som fik så katastrofale følger både til søs og til lands. CORA vendte bunden i vejret og hele besætningen på 14 mand omkom. Fra Dragør druknede foruden kaptajn Berthelsen også styrmand Jan Chrilles Palm. Vraget blev i februar 1873 fundet drivende i Østersøen og blev af svenske fiskere bragt ind til Landskrona, hvor det blev ophugget. 
Bertelsen, John Christian (I592)
 
114 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hollinger, Heinrich (I281)
 
115 Efter Oles død giftede Ehm sig med Jens Knudsen, der havde tilnavnet "Skipper". Han stammede fra Strandstræde 39. I dette ægteskab kom der ingen arvinger, men Ehm var vel også faldet for aldersgrænsen med hensyn til at føde børn. Ehm døde i 1773. (Lokalarkiv Dragør). Pedersen Tiemann, Ehm Peder (I67)
 
116 Efternavnet bliver et par generationer senere "forvansket" til Becher og Bekker: Tønnes Petersen Becher (tømmerhandler i København i 1700-tallet) og Adrian Bekker (Justitsråd og herredsfoged i 1800-tallet). Jansen Bacher, Tønnes (I2305)
 
117 Eftersøgt i KB for Skælskør og Nykøbing Falster uden held. tåsingegade. karl jensen. Larsen, Louise Margrethe (I116)
 
118 Eivind overtog gården fra faderen 1950. Munck Jensen, Eivind (I403)
 
119 Ejede Klim Nørgaard, Klim Kirketiende. Ejendomme i Klim Terp, ved Torup Strand, Ellesbølle i Vust og havde skude ved Torup Strand. Nielsen Klim, Svend (I372)
 
120 Ejendommen betegnes både som "Hollandsminde" og "Ved Vælen". (Vælen er et vandsted, hvor kreaturerne drikker - "by de Wale" på hollandsk). (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Jansen Kurvemager, Jacob (I1505)
 
121 Ejer af Chr. VI Overdrevskro, Roskildevej 513, 1891-1911. Bygger "Ny Overdrevsgård" på kroens jorder, Roskildevej 536 i 1907 og afhænder kroen (der i øvrigt brænder helt ned i 1913 og genopbygget 1914). Gårdejer 1907-38. Ny Overdrevsgård kom gården til at hedde, da der i forvejen var en Overdrevsgård i Borup, oprindelig tilhørende Svenstrup Gods. Jensen, Christen (I246)
 
122 Ejer af Tvillingegården i Store Magleby Bacher, Isbrandt (I1688)
 
123 Elers/Ehlers.... Elers, Maria (I266)
 
124 Ellen opholder sig i 1925 på Bjergegade 20 i Helsingør. Bopæl i Ndr. Frihavnsgade 99, men føder (og døber) sin søn Jørgen i Sct Mariæ sogn i Helsingør.
Bjergegade 20 er formentlig hans bopæl, som hun overtager. 
Hansen, Axel (I2065)
 
125 en af de første dragørere, der blev medlem af Københavns Skipperlav. Han sejlede på langfart - til Island Holland, Portugal, Algier m.m. I 1766 blev han antaget til at være forstander for havnen.
http://torpvestihomepage.dk/n1627.html:
(9) Lørdagen d. 29 Martu om formiddagen kl. 7, døde een Søfaren Mand, --?-- --?-- Anders Nielsen Broholm,
--?-- --?-- --?-- --?-- Skipperen SVEND JANSEN i Dragør bye --?-- --?-- Begravet --?-- --?--
Eftermiddagen kl.4, og --?-- --?-- --?-- --?-- 
Jansen, Svend (I679)
 
126 En gammel bondemand
Rasmus Larsen af Ortved

Af Karen M. Nielsen

En føjleton i tre afsnit, bragt i Ringsted Folketidende 22., 27. og 28.12.1917

I begyndelsen af det forrige Aarhundrede levede der på ”Værkevadsgaarden” i Ortved, Vigersted Sogn, en Bonde, ved navn Lars Rasmussen.
Gaarden var som alle andre Gaarde i Sognet Fæste under Svenstrup Gods. Lars Rasmussen dyrkede sin Gaard saa godt eller saa slet, som andre Bønder, havde gode Legemskræfter og gik ret flittigt til Kros.
Hans Hustru var en solid Bondetype, og med hende havde han 11 Børn, 4 Sønner og 7 Døtre.
Nede i Ortved By laa ”Kildebjærggaarden”, der strakte sine Marker ud til ”Værkevadsgaardens” Skel. Paa ”Kildebjærggaardens” høje Bakker laa den Gang ikke mindre end fem Kæmpehøje. Den yderste mod Vejen hed ”Ruskus Høj” og var vel den af de fem, der var særligt berømt for at være Bolig for alskens Troldtøj.
En gammel Kone, som for en halv Snes Aar siden afgik ved Døden, forsikrede fuldt og fast, at da hun en Gang som Skolepige gik fra Examen, stod Højen på fire røde Pæle, mens Troldtøjet dansede under den i den mørke Efteraarsaften.
Og videre fortælles der om denne Høj: En Aften kom en Rytter forbi, og mens Højen atter rejste sig paa fire røde Pæle, holdt Bjærgfolket Gilde derunder. En af Dværgene rakte da et Bæger ud mod Rytteren, men denne var ikke sen. Han snappede Bægeret af den fremrakte Haand og red nu ad Vigersted til med det, det bedste han kunde. Men efter ham fulgte en etbenet Dværg i rasende Fart. Det kneb for Rytteren, men da raabte én fra Højen: ”Rid fra det bollede ind paa det knoldede, at Enben ikke skal tage dig!”. Dette gjorde Rytteren; han red ind paa det knoldede, og nu kunde Enben ikke saa godt naa frem, men da han dog var Rytteren temmelig nær paa Livet, kastede denne Bægeret ind over Muren til Vigersted Kirkegaard. Og der havde Enben ingen Magt over det mere, men maatte lade det ligge. Og det blev siden brugt som Alterbæger i Vigersted Kirke. Saadan omtrent lyder det gamle Sagn.
Naar Lars Rasmussen om Aftenen gik til Kroen, skød han gerne en Genvej op forbi Højene, og hans Færd var da rolig nok. Men naar han ved Midnatstid vendte tilbage og havde stukket adskillige Dramme under Vesten, da var Modet stort, og han raabte og støjede da op til Højene, at nu kunde Troldtøjet gerne komme, han skulde nok gøre det af med dem alle.
Stundom kom han ogsaa hjem og fortalte om fæle Ting, han havde oplevet. Om sorte Hunde med gloende lænker, der havde svedet hans Vanter, da han vilde holde paa dem. Om en stor mystisk Kalv, han forgæves søgte at slæbe op af en Grøft o.s.v.
En Gang fortælles der, var noget fælt fulgt med ham hjem i hans Stue, som han ikke kunde faa ud igen, skønt han blev ved at løbe omkring og slaa efter det med sin Hue. Hans Hustru maatte da hjælpe ham ved at tage Bønnebogen eller noget lignende, hvormed de atter fik Uvæsenet ud af Huset.
Ja, hvorom alting er, Lars Rasmussen var noget af en forvoven Karl, der gærne sloges med sine Naboer, men blev omsider en gammel Mand, mens hans Børn voxede til, sunde og stærke.
Den ældste af dem hed Rasmus, var højvoxen og skulderbred og lærte at arbejde i Træ og lave Træsko.
Dernæst fulgte Kirsten, som ikke gav ham stort efter hverken i Højde eller Legemskræfter.
Den Gang var det jo almindeligt, at hvert Sogn holdt sit Kildemarked og saadan da ogsaa her. Ved et af Sognets Kildevæld holdtes hver Sankte Hansaften Kildefest med Dans over Grønsværen til en skinger Violin, med Sviren og Drikken Øl og Brændevin. Den Gang holdtes det for noget af en fornærmelse, naar Karle fra en anden By gæstede en saadan Fest. Enhver kunde jo blive paa sine egne Grænser og passe sit. Men stundom skete det alligevel, at der kom fremmede Karle til. Og naar saa baade disse og Sognets egne Karle havde faaet en Del at drikke, kom Blodet i Kog, og før man vidste af det, endte det hele i regulært Slagsmaal.
Hu, det var fælt. Musiken hørte op, Dansen ligesaa, og skrækslagne stod Pigerne og saa paa, hvordan Slaget fortsattes, til Blodet flød og den ene Part omsider mørbanket maatte tage Flugten, fulgt næsten til Vejs Ende af de sejrende.
Ved en saadan Holmgang var Rasmus blevet trængt bort fra sine Kammerater og havde faaet en 5-6 Fjender omkring sig.
Tju! Trods Næveslag og Spark trængte de stedse tættere ind paa ham, og nu sprang en af dem op paa hans Ryg med en Kniv i Haanden.
Da sprang Kirsten op fra Pigeflokken. ”Skal I slaa min Broder? Jeg skal .” og hun satte sig paa ..”lære jer noget andet”. I et Nu var hun inde mellem de Kæmpende, havde revet Karlen ned fra Broderens Ryg, vendt ham en Kuldbøtte og sat ham paa Hovedet i en Tjørnehæk. Dernæst gik hun løs paa de andre Karle og kastede dem en efter en hovedkulds ned ad Bakken. Og Rasmus var reddet.
En anden Gang, da der var et lignende Slagsmaal, rykkede Karlene Stavene op af et Risgærde og slog løs paa deres Modstandere dermed. Og Kirsten, som fandt, at hendes Hjælp ogsaa her var nødvendig, snappede ogsaa sin Stav og kæmpede tappert mellem Karlene, til Fjenden var fortrængt og Sejren vunden.
Men omsider blev Slagsmaalene saa vilde, at en Karl døde af de Knubs, han havde faaet. Og Kildefesterne blev da offentligt forbudt.
Men om Kirsten er at melde, at hun kom til at tjene hos en Købmand i Ringsted. Der gjorde hun ofte det Kunststykke at løfte en Tønde Brændevin og lægge den paa Ladet, hvad Købmanden aldrig havde haft en Karl, der kunde gøre.
Hun er berømt for sin Styrke, men betegnes ellers som en fredelig Kvinde, der omsider blev gift og kom til at bo paa ”Katrinelyst” i Benløse, hvor hun blev Moder til en stor Børneflok.
Men tilbage til Rasmus Larsen, om hvem her særlig skal fortælles.
Ung af Aar fæstede han den lille rødmussede Karen Kirstensdatter nede fra ”fra en af Udflyttergaardene”, og nu holdt de i al Tarvelighed Bryllup. Penge havde hverken hans eller hendes Fader ret mange af, og Rasmus fæstede derfor et Hus i Torpet, hvor han nu flyttede ind med sin unge Hustru. At lave Træsko havde han lært og tog nu flittigt fat paa dette Haandværk.
(fortsættes)

27.12.1917 Afsnit 2

Men omsider blev ”Kildebjærggaarden” der hjemme i hans Fødeby ledig og Rasmus fik da denne i Fæste.
Men hans Hustru græd. Hvad havde de at fylde en Gaard med? Af køer havde de to. Af heste slet ingen, og hele deres Bohave bestod af et Bord, to Stole, en ”Bornholmer” og en Seng. Et barn havde de, eller maaske allerede flere.
Naa, men Rejsen gik til Ortved, hvor Rasmus Larsen nu foruden at passe sin Gaard gav sig til at handle med Gavntræ.
Gaarden var gammel og Stuehuset umaadeligt lavt, men det fik foreløbig gaa an. Heste maatte han jo skaffe, som han kunde bedst og kørte nu flittigt til Skovs for at hente Kævler o.s.v.
Men skulde der arbejdes, skulle der jo ogsaa holdes Folk, og det kneb da med at skaffe Mad og Drikke til dem, saa det forslog. Karens Moder var imidlertid gaaet paa Aftægt. Men naar det kneb haardest for den unge Kone, sneg hun sig ned til Moderen og klagede sin Nød. Stundom fik hun saa en lille Ost, som hun skar ud til de mange Rundtenom´er med det samme: man var da hjulpet for den Gang.
Og Rasmus maatte gaa mangen tung Gang ud til sin temmelig brutale Fader for at laane Brød eller lignende.
”Ja, du kalder det at laane, men jeg kan jo lige saa godt give dig det, for du kan jo dog aldrig give det tilbage”, udbrød den gamle.
Men dette tog Rasmus Larsen sig meget nær, ja, saa nær, at da han kom udenfor, knælede han ned paa Marken i den mørke Aften og bad Gud hjælpe sig ud af denne Nød, saa at han dog aldrig maatte behøve at gaa Tiggergang til nogen mere.
Omsider begyndte hans Forhold ogsaa at bedre sig en Kende, og med lidt lettere Sind kørte han til Svenstrup for at betale sin Korntiende.
Og som han nu stod paa Kontoret, var han, siges der, den første Fæstebonde, der turde tale frit til Kammerherren, og dernæst kunde betale, hvad han skulde. Han vandt da ogsaa med det samme Kammerherrens Agtelse. Ja, mere end det, fik en Stjerne hos ham, saa længe han levede.
Da Rasmus Larsen lidt efter bad om et Stuehus, hørte Kammerherren meget venligt paa ham og lovede personligt at komme ud og se paa Sagerne.
En dag kørte Herskabsvognen fra Svenstrup saa ind i Rasmus Larsens Gaard til stor Forskrækkelse for Karen Rasmus´s, som var en hjemme.
Javist var Stuehuset gammelt og lavt. R.L. kunde ikke gaa ret under Bjælkerne, og hans lille Hustru stødte Huen af sig, naar hun løb gennem Frammersdøren. Kammerherren gik venlig omkring i de lave Stuer og var meget forbavset. Jo, de skulde nok faa et nyt Stuehus, det kunde de være sikre paa. Og bort rullede Vognen igen, medens den lille Kone stod nejende tilbage.
Og saa blev et nyt Stuehus bygget solidt og pænt. Naboerne var ganske bestyrtede over en saadan Højde til Loftet.
Og saa var der Fjællegulv i Øverstestuen og stor Kælder neden under. Det var flot, saa det forslog.
Og som Aarene nu gik, byggede Rasmus Larsen hele Gaarden op, med solidt Egetømmer fra den ene Ende til den anden. Og ud mod Vejen byggede han et hus til at forvare Tømmeret i, thi som Tiden gik, udviklede der sig en hel Industri i dette Hjem.
I stedse større Maalestok drev Rasmus Larsen sin Tømmerhandel. I Stalden stod nu en Række Heste, der daglig hentede Kævler hjem fra Skovene. Kævlerne skulde jo saves til Gavntræ. Derfor stod der daglig to Mand i Savgraven uden for Gaarden og trak i Langsaven.
Barken blev løsnet af baade store og smaa Træstammer og dernæst skruppet for at kunne sælges til Garvere og Læderhandlere.
Denne ”skruppen Bark” var et helt Arbejde for sig selv. De store Skriver blev skruppet med en Bundkniv, de mindre med en almindelig Kniv, og dette gav Beskæftigelse baade til Mænd, Kvinder og Børn.
Barken blev derpaa kørt til Staden og solgt vistnok for 6 Rigsdaler pr. Skippund
I Værkstedet stod gerne en Mand eller flere, der lavede Træharver, Hjulbøre, Hammelstøj, River, Skovleskafter o.s.v. Og naar der saa var Marked i de omkringliggende Byer, rullede 2-3 Vogne læssede med Træsager ud af Rasmus Larsens Gaard. I ærligt Følge kørte de da til Marked, holdt i Række med andre Træhandlere i eller udenfor Byen og solgte gerne godt.
Men alle disse Mennesker, der dagligt var beskæftigede her i Gaarden, skulde jo ogsaa have Kosten, og man forstaar nok, at dette gav Karen Rasmus´s, Pigerne og Døtrene meget at bestille. Især da man jo den Gang alle Vegne selv bagte Brødet og bryggede Øllet.
Bagerovnen i Karen Rasmus´s Køkken blev da ogsaa for lille, og Rasmus Larsen byggede derfor et Bager og Bryggerhus udenfor Stuehuset. Maltet lavede man ogsaa selv i temmeligt store Portioner, og R. L. byggede da en ”Kule” nede i Haven, hvor Maltet ret kunde tørres.
Og Karen Rasmus´s Brød og Øl smagte Folk saa godt, at mange begærede at købe det. Saaledes hentede Præstens og Skolelærerens ugentlig baade Brød og Øl. Mange Smaafolk gjorde ligesaa, og til Overdrevskroen leveredes der Øl i Tøndevis.
Det blev omsider almindeligt, at Karen Rasmus´s bagte af 13 Skpr. Rug hveranden Dag og bryggede af 6 Skpr. Malt hver tredie Dag. Og naar saa dertil kommer, at mange kom for at bytte Korn med malet Malt, andre for at købe af Gaardens gode Kogeærter o.s.v., saa forstaar man nok, at her var liv dagen igennem.
Og nede i den mægtige store Have, hvor de gamle Æbletræer bredte sig over en lystigt pludrende Bæk, groede humlen. Den skulde plukkes og tørres. Og Bistaderne stod i en lang Række. Honningen skulde tages op, og af den bryggede Karen Rasmus´s den dejlige søde Mjød.
Jævnligt byttede Rasmus Larsen en Tønde Mjød med en Tønde Brændevin hos Købmændene i Ringsted, til stor Ærgrelse for hans Børn, der var meget lystne efter den søde Mjød, men ikke kunde fordrage Brændevinen.
Ja, der var Liv og Travlhed paa ”Kildebjerggaardens” Grund. Og naar saa dertil kommer: Dyrkning af Jorden, Dyrkning af Hamp og Hør, der skulde ruskes, rødes, brydes, skættes, hægles, spindes.
Faar, der skulde vaskes og klippes, Mælken af Køerne, der skulde tilberedes til Smør og Ost, saa begriber man næppe, hvor man ude som inde overkom alt det Arbejde.
Ja, Forklaringen ligger deri, at man den Gang stod op Kl. 3 Morgen og gik i Seng Kl. 10-11 Aften. I saa mange Timer kunde man nok faa udrettet en hel Del.
(sluttes)

28.12.1917 (Afsnit 3)

10 Børn var imidlertid kommet til Verden i ”Kildebjærggaarden”. 6 Sønner og 4 Døtre. Og af denne store Børneflok var kun en Dreng død som halvvoxen.
Men en Gang slog Sygdommen ned i Hjemmet, i det hele Familien blev angrebet af Tyfus.
”Uh, det var en gruelig Tid”, fortalte Karen Rasmus paa sine gamle Dage. ”Baade min Mand, alle Børnene, Pigerne og jeg selv var syge, men jeg slæbte mig omkring og passede de andre, som jeg kunde bedst”:
Rasmus Larsen var helt fortumlet i Hovedet, og en Dag fik han i Sinde, at han vilde op af Sengen og køre til Køge. Hans Hustru tiggede og bad, at han vilde lade være, men det hjalp ikke. Han kom i Klæderne og kørte af sted.
Og saa vilde Uheldet, at Doktoren den Dag kom af sig selv, uden nogen ventede ham; og Karen var da ganske forfærdet over, hvad der dog nu vilde ske.
Doktoren gik nu fra det ene Leje til det andet og saa til de Syge, og standsede nu pludselig ved Rasmus Larsens Seng. ”Men hvor er da Manden?” udbrød han forbavset.
”Han,…han er kørt til Køge” lød det næppe hørligt fra Karen Rasmus´s Læber.
”Er han kørt til Køge! Jeg tror F….. styrte mig, Manden er gal, det kan jo koste hans Liv!” udbrød Doktoren i ærlig Harme og Forbavselse.
Men Rasmus Larsen døjede Turen, og de slap alle over Sygdommen, saa Kridtkorset ude paa Porten, som betegnede smitsom Sygdom, atter kunde slettes.
De smaa Drenge gik i langt Hvergarnsskørt, til de var 7 Aar gamle og afveg kun fra Pigerne ved at være kortklippede og gaa med Kasket. De smaa Piger gik ogsaa i langt Skørt, men havde Haaret gemt i en Hue. Og som ganske smaa blev de allerede pyntede med Hue og Lin og Nakkedusk ved festlige Lejligheder.
Hestene skulde jo gøre Arbejdet, derfor stod de oppe paa Agrene paa det gode Græs, mens Køerne stod nede i Engen og gnavede Totter. Køerne havde jo ikke andet at bestille end at æde. Derfor fik de nøjes, som de kunde bedst, og gav da ogsaa derefter.
Skønt der var 6-8 Køer paa en Bondegaard, kunde Mælken godt være i en ”Malkebøtte”. Med den paa Hovedet gik Pigerne da ud at malke, og for ikke at spilde Tiden, bandt de paa deres Hose baade paa Frem- og Tilbagevejen.
Kosten, man fik, var tarvelig. Syltemælk, Fedtebrød uden Paalæg, Ostebrød, Sild og Brød, og en Gang imellem, som noget extra, en Pande Røræg, hvortil ogsaa spistes bart Brød. Og en Husmoder lærte uden videre sine Døtre, at naar de skulde røre et stort Fad Boller til Suppe, var det rigeligt at komme et halvt Æg i. Man knækkede altsaa Ægget, kom det halve af Indholdet i Bollerne og satte den anden Halvdel hen i Vindueskarmen til næste Gang. Ja, overfedede blev Folk ikke i de Tider; men det stod godt til alligevel.
Naa, men Rasmus Larsen var imidlertid blevet en anset og betydelig Mand, og da han fremdeles kunde gaa frit til Kammerherren, skyldtes det meget ham, at hans Søskende efterhaanden fik en hel Række af de Ortved Gaarde i Fæste.
Kristoffer Larsen beholdt ”Værkevads-gaarden, hvor de jo alle var født. Niels Larsen fik ”Lundsgaarden” oppe ved Skoven. Mette fik en af ”Hobsgaardene”. Maren ”Vangeholmsgaarden”. Karen ”Gravebakkegaarden”. Desuden blev en Søster gift med Skovfogeden ved Dimose Skov, en anden Søster blev gift med en Væver, som ogsaa boede i Ortved. Selv sad Rasmus Larsen jo i ”Kildebjærggaarden”, og saaledes gik det til, at Ortved blev til en eneste stor Familie. Og endnu den Dag i Dag kan Beboerne hilse paa Søskendebørn og Næstsøskendebørn ved alle Lejligheder.
Karen var den yngste i Søskenderækken, og da hendes Mand skulde have den anden af ”Hobsgaardene” i Fæste, var den saa forfalden, at den bedst tjente til Nedrivning.
Kammerherren gav da Løfte om god Hjælp, og en ny Gaard blev bygget, som kom til at ligge paa den anden Side af Landevejen, og altsaa kom til at hedde ”Gravebakkegaard”.
En af de gamle Vedtægter saa saaledes ud: At naar nogen byggede en Gaard, maatte han faa saa mange Lægter frit, som en Mand kunde hugge i Skoven paa en Dag.
”Ja”, sagde Rasmus Larsen, ”jeg skal nok hugge Lægterne, bare I kan køre dem hjem”.
Han forsynede sig da godt med Værktøj og Madpose, og gik kl. 4 om Morgenen til Skoven, hvor han vidste, der var passende unge Træer. Og nu huggede han hele Dagen, mens 3-4 Vogne kørte Lægterne bort. Og ved Aften havde han hugget Lægter til hele Bondegaarden.
Saa byggede han Gaarden og fik den vel i Stand, hvorfor Karen takkede ham, saa længe hun levede. Og i det Hele var han altid sine Søskende en trofast Støtte.
Det fortælles, at han engang vilde fælde et par Træer, som stod ham i Vejen.; men Skovfogeden blev fornærmet og vilde melde ham til Kammerherren.
Men Rasmus Larsen fik da hurtigt en Hest for Vognen, var bedre kørende end Skovfogeden, og da denne naaede til Svenstrup for at klage, kom Rasmus Larsen ham i Møde med Kammerherrens Tilladelse i Haanden. Og Skovfogeden kunde da køre hjem med uforrettet Sag.
Men nød Rasmus Larsen Anseelse mellem sine Fæller, gjorde hans Hustru det ikke mindre. Ingen kunde ordne sit Hus bedre end hun, og derfor stod Fastelavnsgilder o.s.v? altid i denne Gaard. Lille og væver stod hun for Serveringen, solgte Fastelavnsboller med Smør paa, lavede Punch og Æggehvide, mens Dansen gik deroppe i Øverstestuen, og de mange rappe Ben traadte i ”Fjællegulvet”, saa det bragede efter.
Rasmus Larsen oplevede at se flere af sine Børn vel gifte. Han skrantede en Tid. Saa endte en brat Sygdom den kraftige Mands Dage.
Han stedtes til Hvile paa Vigersted Kirkegaard, hvor et Egetræ blev plantet paa hans Grav som Symbol paa hans Livsgerning.
Hans Hustru overlevede ham i mange Aar. Endnu i sin høje Alderdom fortalte hun livligt og muntert om sin Ungdom og sin travle Virksomhed og bevarede til det sidste en sjælden smuk Sangstemme.
Hun døde i ”Kildebjærggaarden”, 87 Aar gammel og lagdes til Hvile under Egetræet ved sin Husbonds Side. 
Rasmussen, Lars (I870)
 
127 En gammel bondemand
Rasmus Larsen af Ortved

Af Karen M. Nielsen

En føjleton i tre afsnit, bragt i Ringsted Folketidende 22., 27. og 28.12.1917

I begyndelsen af det forrige Aarhundrede levede der på ”Værkevadsgaarden” i Ortved, Vigersted Sogn, en Bonde, ved navn Lars Rasmussen.
Gaarden var som alle andre Gaarde i Sognet Fæste under Svenstrup Gods. Lars Rasmussen dyrkede sin Gaard saa godt eller saa slet, som andre Bønder, havde gode Legemskræfter og gik ret flittigt til Kros.
Hans Hustru var en solid Bondetype, og med hende havde han 11 Børn, 4 Sønner og 7 Døtre.
Nede i Ortved By laa ”Kildebjærggaarden”, der strakte sine Marker ud til ”Værkevadsgaardens” Skel. Paa ”Kildebjærggaardens” høje Bakker laa den Gang ikke mindre end fem Kæmpehøje. Den yderste mod Vejen hed ”Ruskus Høj” og var vel den af de fem, der var særligt berømt for at være Bolig for alskens Troldtøj.
En gammel Kone, som for en halv Snes Aar siden afgik ved Døden, forsikrede fuldt og fast, at da hun en Gang som Skolepige gik fra Examen, stod Højen på fire røde Pæle, mens Troldtøjet dansede under den i den mørke Efteraarsaften.
Og videre fortælles der om denne Høj: En Aften kom en Rytter forbi, og mens Højen atter rejste sig paa fire røde Pæle, holdt Bjærgfolket Gilde derunder. En af Dværgene rakte da et Bæger ud mod Rytteren, men denne var ikke sen. Han snappede Bægeret af den fremrakte Haand og red nu ad Vigersted til med det, det bedste han kunde. Men efter ham fulgte en etbenet Dværg i rasende Fart. Det kneb for Rytteren, men da raabte én fra Højen: ”Rid fra det bollede ind paa det knoldede, at Enben ikke skal tage dig!”. Dette gjorde Rytteren; han red ind paa det knoldede, og nu kunde Enben ikke saa godt naa frem, men da han dog var Rytteren temmelig nær paa Livet, kastede denne Bægeret ind over Muren til Vigersted Kirkegaard. Og der havde Enben ingen Magt over det mere, men maatte lade det ligge. Og det blev siden brugt som Alterbæger i Vigersted Kirke. Saadan omtrent lyder det gamle Sagn.
Naar Lars Rasmussen om Aftenen gik til Kroen, skød han gerne en Genvej op forbi Højene, og hans Færd var da rolig nok. Men naar han ved Midnatstid vendte tilbage og havde stukket adskillige Dramme under Vesten, da var Modet stort, og han raabte og støjede da op til Højene, at nu kunde Troldtøjet gerne komme, han skulde nok gøre det af med dem alle.
Stundom kom han ogsaa hjem og fortalte om fæle Ting, han havde oplevet. Om sorte Hunde med gloende lænker, der havde svedet hans Vanter, da han vilde holde paa dem. Om en stor mystisk Kalv, han forgæves søgte at slæbe op af en Grøft o.s.v.
En Gang fortælles der, var noget fælt fulgt med ham hjem i hans Stue, som han ikke kunde faa ud igen, skønt han blev ved at løbe omkring og slaa efter det med sin Hue. Hans Hustru maatte da hjælpe ham ved at tage Bønnebogen eller noget lignende, hvormed de atter fik Uvæsenet ud af Huset.
Ja, hvorom alting er, Lars Rasmussen var noget af en forvoven Karl, der gærne sloges med sine Naboer, men blev omsider en gammel Mand, mens hans Børn voxede til, sunde og stærke.
Den ældste af dem hed Rasmus, var højvoxen og skulderbred og lærte at arbejde i Træ og lave Træsko.
Dernæst fulgte Kirsten, som ikke gav ham stort efter hverken i Højde eller Legemskræfter.
Den Gang var det jo almindeligt, at hvert Sogn holdt sit Kildemarked og saadan da ogsaa her. Ved et af Sognets Kildevæld holdtes hver Sankte Hansaften Kildefest med Dans over Grønsværen til en skinger Violin, med Sviren og Drikken Øl og Brændevin. Den Gang holdtes det for noget af en fornærmelse, naar Karle fra en anden By gæstede en saadan Fest. Enhver kunde jo blive paa sine egne Grænser og passe sit. Men stundom skete det alligevel, at der kom fremmede Karle til. Og naar saa baade disse og Sognets egne Karle havde faaet en Del at drikke, kom Blodet i Kog, og før man vidste af det, endte det hele i regulært Slagsmaal.
Hu, det var fælt. Musiken hørte op, Dansen ligesaa, og skrækslagne stod Pigerne og saa paa, hvordan Slaget fortsattes, til Blodet flød og den ene Part omsider mørbanket maatte tage Flugten, fulgt næsten til Vejs Ende af de sejrende.
Ved en saadan Holmgang var Rasmus blevet trængt bort fra sine Kammerater og havde faaet en 5-6 Fjender omkring sig.
Tju! Trods Næveslag og Spark trængte de stedse tættere ind paa ham, og nu sprang en af dem op paa hans Ryg med en Kniv i Haanden.
Da sprang Kirsten op fra Pigeflokken. ”Skal I slaa min Broder? Jeg skal .” og hun satte sig paa ..”lære jer noget andet”. I et Nu var hun inde mellem de Kæmpende, havde revet Karlen ned fra Broderens Ryg, vendt ham en Kuldbøtte og sat ham paa Hovedet i en Tjørnehæk. Dernæst gik hun løs paa de andre Karle og kastede dem en efter en hovedkulds ned ad Bakken. Og Rasmus var reddet.
En anden Gang, da der var et lignende Slagsmaal, rykkede Karlene Stavene op af et Risgærde og slog løs paa deres Modstandere dermed. Og Kirsten, som fandt, at hendes Hjælp ogsaa her var nødvendig, snappede ogsaa sin Stav og kæmpede tappert mellem Karlene, til Fjenden var fortrængt og Sejren vunden.
Men omsider blev Slagsmaalene saa vilde, at en Karl døde af de Knubs, han havde faaet. Og Kildefesterne blev da offentligt forbudt.
Men om Kirsten er at melde, at hun kom til at tjene hos en Købmand i Ringsted. Der gjorde hun ofte det Kunststykke at løfte en Tønde Brændevin og lægge den paa Ladet, hvad Købmanden aldrig havde haft en Karl, der kunde gøre.
Hun er berømt for sin Styrke, men betegnes ellers som en fredelig Kvinde, der omsider blev gift og kom til at bo paa ”Katrinelyst” i Benløse, hvor hun blev Moder til en stor Børneflok.
Men tilbage til Rasmus Larsen, om hvem her særlig skal fortælles.
Ung af Aar fæstede han den lille rødmussede Karen Kirstensdatter nede fra ”fra en af Udflyttergaardene”, og nu holdt de i al Tarvelighed Bryllup. Penge havde hverken hans eller hendes Fader ret mange af, og Rasmus fæstede derfor et Hus i Torpet, hvor han nu flyttede ind med sin unge Hustru. At lave Træsko havde han lært og tog nu flittigt fat paa dette Haandværk.
(fortsættes)

27.12.1917 Afsnit 2

Men omsider blev ”Kildebjærggaarden” der hjemme i hans Fødeby ledig og Rasmus fik da denne i Fæste.
Men hans Hustru græd. Hvad havde de at fylde en Gaard med? Af køer havde de to. Af heste slet ingen, og hele deres Bohave bestod af et Bord, to Stole, en ”Bornholmer” og en Seng. Et barn havde de, eller maaske allerede flere.
Naa, men Rejsen gik til Ortved, hvor Rasmus Larsen nu foruden at passe sin Gaard gav sig til at handle med Gavntræ.
Gaarden var gammel og Stuehuset umaadeligt lavt, men det fik foreløbig gaa an. Heste maatte han jo skaffe, som han kunde bedst og kørte nu flittigt til Skovs for at hente Kævler o.s.v.
Men skulde der arbejdes, skulle der jo ogsaa holdes Folk, og det kneb da med at skaffe Mad og Drikke til dem, saa det forslog. Karens Moder var imidlertid gaaet paa Aftægt. Men naar det kneb haardest for den unge Kone, sneg hun sig ned til Moderen og klagede sin Nød. Stundom fik hun saa en lille Ost, som hun skar ud til de mange Rundtenom´er med det samme: man var da hjulpet for den Gang.
Og Rasmus maatte gaa mangen tung Gang ud til sin temmelig brutale Fader for at laane Brød eller lignende.
”Ja, du kalder det at laane, men jeg kan jo lige saa godt give dig det, for du kan jo dog aldrig give det tilbage”, udbrød den gamle.
Men dette tog Rasmus Larsen sig meget nær, ja, saa nær, at da han kom udenfor, knælede han ned paa Marken i den mørke Aften og bad Gud hjælpe sig ud af denne Nød, saa at han dog aldrig maatte behøve at gaa Tiggergang til nogen mere.
Omsider begyndte hans Forhold ogsaa at bedre sig en Kende, og med lidt lettere Sind kørte han til Svenstrup for at betale sin Korntiende.
Og som han nu stod paa Kontoret, var han, siges der, den første Fæstebonde, der turde tale frit til Kammerherren, og dernæst kunde betale, hvad han skulde. Han vandt da ogsaa med det samme Kammerherrens Agtelse. Ja, mere end det, fik en Stjerne hos ham, saa længe han levede.
Da Rasmus Larsen lidt efter bad om et Stuehus, hørte Kammerherren meget venligt paa ham og lovede personligt at komme ud og se paa Sagerne.
En dag kørte Herskabsvognen fra Svenstrup saa ind i Rasmus Larsens Gaard til stor Forskrækkelse for Karen Rasmus´s, som var en hjemme.
Javist var Stuehuset gammelt og lavt. R.L. kunde ikke gaa ret under Bjælkerne, og hans lille Hustru stødte Huen af sig, naar hun løb gennem Frammersdøren. Kammerherren gik venlig omkring i de lave Stuer og var meget forbavset. Jo, de skulde nok faa et nyt Stuehus, det kunde de være sikre paa. Og bort rullede Vognen igen, medens den lille Kone stod nejende tilbage.
Og saa blev et nyt Stuehus bygget solidt og pænt. Naboerne var ganske bestyrtede over en saadan Højde til Loftet.
Og saa var der Fjællegulv i Øverstestuen og stor Kælder neden under. Det var flot, saa det forslog.
Og som Aarene nu gik, byggede Rasmus Larsen hele Gaarden op, med solidt Egetømmer fra den ene Ende til den anden. Og ud mod Vejen byggede han et hus til at forvare Tømmeret i, thi som Tiden gik, udviklede der sig en hel Industri i dette Hjem.
I stedse større Maalestok drev Rasmus Larsen sin Tømmerhandel. I Stalden stod nu en Række Heste, der daglig hentede Kævler hjem fra Skovene. Kævlerne skulde jo saves til Gavntræ. Derfor stod der daglig to Mand i Savgraven uden for Gaarden og trak i Langsaven.
Barken blev løsnet af baade store og smaa Træstammer og dernæst skruppet for at kunne sælges til Garvere og Læderhandlere.
Denne ”skruppen Bark” var et helt Arbejde for sig selv. De store Skriver blev skruppet med en Bundkniv, de mindre med en almindelig Kniv, og dette gav Beskæftigelse baade til Mænd, Kvinder og Børn.
Barken blev derpaa kørt til Staden og solgt vistnok for 6 Rigsdaler pr. Skippund
I Værkstedet stod gerne en Mand eller flere, der lavede Træharver, Hjulbøre, Hammelstøj, River, Skovleskafter o.s.v. Og naar der saa var Marked i de omkringliggende Byer, rullede 2-3 Vogne læssede med Træsager ud af Rasmus Larsens Gaard. I ærligt Følge kørte de da til Marked, holdt i Række med andre Træhandlere i eller udenfor Byen og solgte gerne godt.
Men alle disse Mennesker, der dagligt var beskæftigede her i Gaarden, skulde jo ogsaa have Kosten, og man forstaar nok, at dette gav Karen Rasmus´s, Pigerne og Døtrene meget at bestille. Især da man jo den Gang alle Vegne selv bagte Brødet og bryggede Øllet.
Bagerovnen i Karen Rasmus´s Køkken blev da ogsaa for lille, og Rasmus Larsen byggede derfor et Bager og Bryggerhus udenfor Stuehuset. Maltet lavede man ogsaa selv i temmeligt store Portioner, og R. L. byggede da en ”Kule” nede i Haven, hvor Maltet ret kunde tørres.
Og Karen Rasmus´s Brød og Øl smagte Folk saa godt, at mange begærede at købe det. Saaledes hentede Præstens og Skolelærerens ugentlig baade Brød og Øl. Mange Smaafolk gjorde ligesaa, og til Overdrevskroen leveredes der Øl i Tøndevis.
Det blev omsider almindeligt, at Karen Rasmus´s bagte af 13 Skpr. Rug hveranden Dag og bryggede af 6 Skpr. Malt hver tredie Dag. Og naar saa dertil kommer, at mange kom for at bytte Korn med malet Malt, andre for at købe af Gaardens gode Kogeærter o.s.v., saa forstaar man nok, at her var liv dagen igennem.
Og nede i den mægtige store Have, hvor de gamle Æbletræer bredte sig over en lystigt pludrende Bæk, groede humlen. Den skulde plukkes og tørres. Og Bistaderne stod i en lang Række. Honningen skulde tages op, og af den bryggede Karen Rasmus´s den dejlige søde Mjød.
Jævnligt byttede Rasmus Larsen en Tønde Mjød med en Tønde Brændevin hos Købmændene i Ringsted, til stor Ærgrelse for hans Børn, der var meget lystne efter den søde Mjød, men ikke kunde fordrage Brændevinen.
Ja, der var Liv og Travlhed paa ”Kildebjerggaardens” Grund. Og naar saa dertil kommer: Dyrkning af Jorden, Dyrkning af Hamp og Hør, der skulde ruskes, rødes, brydes, skættes, hægles, spindes.
Faar, der skulde vaskes og klippes, Mælken af Køerne, der skulde tilberedes til Smør og Ost, saa begriber man næppe, hvor man ude som inde overkom alt det Arbejde.
Ja, Forklaringen ligger deri, at man den Gang stod op Kl. 3 Morgen og gik i Seng Kl. 10-11 Aften. I saa mange Timer kunde man nok faa udrettet en hel Del.
(sluttes)

28.12.1917 (Afsnit 3)

10 Børn var imidlertid kommet til Verden i ”Kildebjærggaarden”. 6 Sønner og 4 Døtre. Og af denne store Børneflok var kun en Dreng død som halvvoxen.
Men en Gang slog Sygdommen ned i Hjemmet, i det hele Familien blev angrebet af Tyfus.
”Uh, det var en gruelig Tid”, fortalte Karen Rasmus paa sine gamle Dage. ”Baade min Mand, alle Børnene, Pigerne og jeg selv var syge, men jeg slæbte mig omkring og passede de andre, som jeg kunde bedst”:
Rasmus Larsen var helt fortumlet i Hovedet, og en Dag fik han i Sinde, at han vilde op af Sengen og køre til Køge. Hans Hustru tiggede og bad, at han vilde lade være, men det hjalp ikke. Han kom i Klæderne og kørte af sted.
Og saa vilde Uheldet, at Doktoren den Dag kom af sig selv, uden nogen ventede ham; og Karen var da ganske forfærdet over, hvad der dog nu vilde ske.
Doktoren gik nu fra det ene Leje til det andet og saa til de Syge, og standsede nu pludselig ved Rasmus Larsens Seng. ”Men hvor er da Manden?” udbrød han forbavset.
”Han,…han er kørt til Køge” lød det næppe hørligt fra Karen Rasmus´s Læber.
”Er han kørt til Køge! Jeg tror F….. styrte mig, Manden er gal, det kan jo koste hans Liv!” udbrød Doktoren i ærlig Harme og Forbavselse.
Men Rasmus Larsen døjede Turen, og de slap alle over Sygdommen, saa Kridtkorset ude paa Porten, som betegnede smitsom Sygdom, atter kunde slettes.
De smaa Drenge gik i langt Hvergarnsskørt, til de var 7 Aar gamle og afveg kun fra Pigerne ved at være kortklippede og gaa med Kasket. De smaa Piger gik ogsaa i langt Skørt, men havde Haaret gemt i en Hue. Og som ganske smaa blev de allerede pyntede med Hue og Lin og Nakkedusk ved festlige Lejligheder.
Hestene skulde jo gøre Arbejdet, derfor stod de oppe paa Agrene paa det gode Græs, mens Køerne stod nede i Engen og gnavede Totter. Køerne havde jo ikke andet at bestille end at æde. Derfor fik de nøjes, som de kunde bedst, og gav da ogsaa derefter.
Skønt der var 6-8 Køer paa en Bondegaard, kunde Mælken godt være i en ”Malkebøtte”. Med den paa Hovedet gik Pigerne da ud at malke, og for ikke at spilde Tiden, bandt de paa deres Hose baade paa Frem- og Tilbagevejen.
Kosten, man fik, var tarvelig. Syltemælk, Fedtebrød uden Paalæg, Ostebrød, Sild og Brød, og en Gang imellem, som noget extra, en Pande Røræg, hvortil ogsaa spistes bart Brød. Og en Husmoder lærte uden videre sine Døtre, at naar de skulde røre et stort Fad Boller til Suppe, var det rigeligt at komme et halvt Æg i. Man knækkede altsaa Ægget, kom det halve af Indholdet i Bollerne og satte den anden Halvdel hen i Vindueskarmen til næste Gang. Ja, overfedede blev Folk ikke i de Tider; men det stod godt til alligevel.
Naa, men Rasmus Larsen var imidlertid blevet en anset og betydelig Mand, og da han fremdeles kunde gaa frit til Kammerherren, skyldtes det meget ham, at hans Søskende efterhaanden fik en hel Række af de Ortved Gaarde i Fæste.
Kristoffer Larsen beholdt ”Værkevads-gaarden, hvor de jo alle var født. Niels Larsen fik ”Lundsgaarden” oppe ved Skoven. Mette fik en af ”Hobsgaardene”. Maren ”Vangeholmsgaarden”. Karen ”Gravebakkegaarden”. Desuden blev en Søster gift med Skovfogeden ved Dimose Skov, en anden Søster blev gift med en Væver, som ogsaa boede i Ortved. Selv sad Rasmus Larsen jo i ”Kildebjærggaarden”, og saaledes gik det til, at Ortved blev til en eneste stor Familie. Og endnu den Dag i Dag kan Beboerne hilse paa Søskendebørn og Næstsøskendebørn ved alle Lejligheder.
Karen var den yngste i Søskenderækken, og da hendes Mand skulde have den anden af ”Hobsgaardene” i Fæste, var den saa forfalden, at den bedst tjente til Nedrivning.
Kammerherren gav da Løfte om god Hjælp, og en ny Gaard blev bygget, som kom til at ligge paa den anden Side af Landevejen, og altsaa kom til at hedde ”Gravebakkegaard”.
En af de gamle Vedtægter saa saaledes ud: At naar nogen byggede en Gaard, maatte han faa saa mange Lægter frit, som en Mand kunde hugge i Skoven paa en Dag.
”Ja”, sagde Rasmus Larsen, ”jeg skal nok hugge Lægterne, bare I kan køre dem hjem”.
Han forsynede sig da godt med Værktøj og Madpose, og gik kl. 4 om Morgenen til Skoven, hvor han vidste, der var passende unge Træer. Og nu huggede han hele Dagen, mens 3-4 Vogne kørte Lægterne bort. Og ved Aften havde han hugget Lægter til hele Bondegaarden.
Saa byggede han Gaarden og fik den vel i Stand, hvorfor Karen takkede ham, saa længe hun levede. Og i det Hele var han altid sine Søskende en trofast Støtte.
Det fortælles, at han engang vilde fælde et par Træer, som stod ham i Vejen.; men Skovfogeden blev fornærmet og vilde melde ham til Kammerherren.
Men Rasmus Larsen fik da hurtigt en Hest for Vognen, var bedre kørende end Skovfogeden, og da denne naaede til Svenstrup for at klage, kom Rasmus Larsen ham i Møde med Kammerherrens Tilladelse i Haanden. Og Skovfogeden kunde da køre hjem med uforrettet Sag.
Men nød Rasmus Larsen Anseelse mellem sine Fæller, gjorde hans Hustru det ikke mindre. Ingen kunde ordne sit Hus bedre end hun, og derfor stod Fastelavnsgilder o.s.v? altid i denne Gaard. Lille og væver stod hun for Serveringen, solgte Fastelavnsboller med Smør paa, lavede Punch og Æggehvide, mens Dansen gik deroppe i Øverstestuen, og de mange rappe Ben traadte i ”Fjællegulvet”, saa det bragede efter.
Rasmus Larsen oplevede at se flere af sine Børn vel gifte. Han skrantede en Tid. Saa endte en brat Sygdom den kraftige Mands Dage.
Han stedtes til Hvile paa Vigersted Kirkegaard, hvor et Egetræ blev plantet paa hans Grav som Symbol paa hans Livsgerning.
Hans Hustru overlevede ham i mange Aar. Endnu i sin høje Alderdom fortalte hun livligt og muntert om sin Ungdom og sin travle Virksomhed og bevarede til det sidste en sjælden smuk Sangstemme.
Hun døde i ”Kildebjærggaarden”, 87 Aar gammel og lagdes til Hvile under Egetræet ved sin Husbonds Side. 
Larsen, Rasmus (I2378)
 
128 Engstrøm-navnet tyder på at han eller familie er svensk eller norsk. Engstrøm, Ukendt (I2319)
 
129 Enke efter smeden i Snekkerup Jørgensdatter, Mette (I322)
 
130 Er det den rigtige fader?ikke sikker Nielsen, Niels (I2330)
 
131 Er det hende, der er foto af i Heimatbuch? Hollinger, Anna (I184)
 
132 Er dette hans bror? FS: Niels 23 Sep 1688 Tikøb Father: Gunde SYNESEN Mother: Boel PEDERSDATTER Hans mor og far? Siunesen, Gunde(r) /Siversen (I1341)
 
133 Er formentlig den mand, der er nævnt som 'Gherreit Pieterss' i Register van Amack 1521 og oversat til 'Gerdt Petersen'. Om Gherreit Pieterssoon Fried/Vries skriver Steffen Baunbæk Pedersen. 'Nævnt i Register van Amack 1521 og mere end sandsynligt stamfader til den ældste amagerhollændske slægt på Gert Peters Frieds Gård - opkaldt efter ham - i Store Magleby, Store Magleby Sogn. Navnet mere end antyder, at han var fra Frisland, hvorfra en stor del af kolonisterne da også siges at være kommet. Men åbenbart ikke nok til, at det ikke kunne mindes med et tilnavn, kan man sige... Pieterssoon Vries, Gherreit (I699)
 
134 Er han "Frederik", der er nævnt i FT1870 eller død inden 1870? Pedersen, Jens (I931)
 
135 Er hun i familie med Carl Okermann *1771, der i FT1855 er enkemand og værthusholder i Helsingør? 84 år. Fødested: Sverige.

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, , Strandgade 128 For- bag- sidebygning, 253, FT-1855, B7603
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Frank Madsen 42 Gift Værtshuusholder grønthandler huusfader Tikøb sogn Frbg amt
Sophie Marie Lindal 37 Gift Huusmoder Tikøb sogn Frbg amt
George Genius Madsen 13 Ugift Deres søn Helsingør
Emma Marie Magdalene Madsen 8 Ugift Deres datter Helsingør
Fransiska Madsen 3 Ugift Deres datter Helsingør
Fredrik Vigo [ Madsen ] 1 Ugift Deres søn Helsingør
Anne Christine Jensen 55 Ugift Tjenestepige København
Anne Marie Nielsen 16 Ugift Tjenestepige Helsingør
Ellen Marie Hansen 22 Ugift Tjenestepige Tikøb, Frederiksborg amt
Anders Jørgen Vexeboe 18 Ugift Tjenestekarl Asminderød Kronborg
Carl Ocherman ?? 84 Enke Værtshuusholder, kost logi hos ovenstående Madsen Sverrig
Jacob Møller 38 Ugift Snedkersvend Helsingør
Peder Jensen 28 Ugift Tømmerlærling [tømrerlærling] Tikøb, Frederiksborg amt
Henrik Petersen 21 Ugift Tømmerlærling [tømrerlærling] H ??

www.ddss.nu: 790 personer i registret med navnet Åkerman, hvoraf de 64 er registreret døde. 
Okermann/Ochermanns, Kierstine (I2316)
 
136 Er ikke angivet ved navn i kirkebogen. mand, Ukendt (I257)
 
137 Er også nævnt som Lars og Las som fornavn. Gården er nu aldersdomshjemmet i Klim. Christensen Smed, Laurs/Las/Lars (I411)
 
138 Faderen er gårdmand Peder Hansen fra Brarup. (Vennerslund skifteret 1779) Pedersdatter, Else (I1441)
 
139 Faderen købte i 1710 Kiibsgård, Klim By, til ham. Andersen Kiib, Christen (I379)
 
140 Familienavnet Hollingers oprindelse skal findes i byen Holling, Moselle. Skrives også Holinger og Hoellinger. Byens Hollings navns oprindelse skal findes i det germanske drengenavn Holo.
(http://www.geneanet.org/nom-de-famille/HOLLINGER) 
Hollinger, Jean Wolff (I2082)
 
141 Familienavnet optræder omkring 1590 i Oise (Noelle G.), 1680 i Ronco, (Petrus G.). Optræder i 1710 i byen Montigny i Meurthe et Moselle, Lothringen (Marie Anne G.). (Geneanet.org). Gerardo/Schirardo, Joseph (I51)
 
142 Familienbuch der katholischen Pfarrgemeinde Kosmau, Kozma, Vérteskozma im Schildgebirge in Ungarn 1747-1895 Wiener, Johann (I1978)
 
143 Familier i 1700-tallet i Dragør: Fik 8 børn, men døden tog sin part. Nævnt som Olsdatter. Family Search nævner hende som Olufsdatter. Olufsdatter Kuypers, Bente (I807)
 
144 far: kbh. ikke så langt fra frederikssundsvej, hvor søsteren boede. gift med william larsen, der var nabo i sudergade. Larsen, Thea Elvira (I133)
 
145 Farendløse er i 1806 en landsby på 8 gårde samlet om et gadekær. Nielsen, (Unge) Hans (I1248)
 
146 Farringløse (gml. Form Farendeløse, Farindløse og Fardeløse) er i 1806 en mindre landsby med 8 gårde: Ejlekærgård, Enghavegård, Hyldegård, Langagergård, Mølleåsgård, Præstbogård, Tornegård og Prøvegård (forpagtergård til godset Giesegård) (DanishFamilySearch).
Navnene Ejlekærgård, Enghavegård, Præstbogård og Tornegård eksisterer i dag. 
Hansen, (Unge) Niels (I1243)
 
147 figurerer ikke i digitale folketællinger. bliver ikke i Helsingør.

Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Hillerød Købstad, Hillerød Kiøbstad, Mørkegade 112, 140, FT-1787, C3693
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ephraim Engel 58 Gift husbonde Snedker - bor til leje
Mette Kirstine Jensdatter 62 Gift hans kone 
Engelsen, Niels (I2317)
 
148 Fik 9 børn, hvor kun de tre nåede voksenalderen. (Lokalarkiv Dragør). Jensen Hansen, Martien/Marchen (I707)
 
149 Fik meningitis som barn og blev døv, stum og blind på det ene øje. Boede i Køge. Gift med en døvstum skibsbygger i Køge. Død i Køge. Larsen, Helma Andine (I344)
 
150 Fik tilnavnet Butenstadt, mens broderen fik tilnavnet Brouwer. Pieters Butenstadt, Dirch (I53)
 
151 Flytter efter konens død til sin datter Karen i Virum. Læg mærke til, at han kun giver drengene mellemnavnet Vinkel og ikke datteren... Sørensen, Søren Christian (I254)
 
152 fogsgaard.org: Ved sin død enke efter Skovfoged Jens Mogensen i Ortved. Christophersdatter, Anne Dorthe (I1256)
 
153 Folcke er datter fra gård 46 af Isbrand Clausen, der nævnes i skatteliste 1645. (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Isbrandts, Folcke (I1729)
 
154 Forældreløs som 3 årig. Opvokset hos mormor. Carlsdatter, Nele (I884)
 
155 Formentlig bror til Laurs ifølge "Bonde af Thy". Christensen Smed, Jens (I852)
 
156 Formentlig den gårdmand, der i folketællingen 1787 havde en unavngiven gård på matr. 30b syd for "Skrivergården på hovedgaden, skråt overfor gadekæret. Gården blev i 1821 udflyttet til Nordre Dragørvej 54. (Transkriberet folketælling). Gerdtsen Bacher, Crilles Dirch (I1684)
 
157 formentlig dødfødt Mortensen, ? (I519)
 
158 Forventer at hun er død inden 1801, da hun ikke optræder i folketælling. Andersen, Ane Kirstine (I1338)
 
159 fødselsår kommer fra FamilySearch, men jeg kan ikke finde ham i kirkebogen 1650-52 Palmsen, Palm (I964)
 
160 Født uægte i følge FT1787. Engstrøm efternavnet tyder på at faderen har svensk eller norsk herkomst. Engstrøm (Okermann), Kirstine (I2318)
 
161 Frederiksborg, Holbo, Esbønderup, Skovhuusene, , 1ste Familie, FT-1801

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Christiansen 72 Gift Mand Dagleyer
Sidse Rasmusdatter 63 Gift hans Kone
Eva Nielsdatter 14 Ugift hans Pleyebarn 
Nielsdatter, Eva Sophie (I1590)
 
162 Frederiksborg, Holbo, Græsted, Græsted Overdrev, Et Huus, 74, FT-1834. JENS NIELSEN, født 1809, døbt 12/11-1809, konfirmeret april 1824 Nielsen, Jens (I486)
 
163 Fremary eller Fremery kan antages at stamme fra byen Frémery i Moselle, Lorraine (FH). Fremery, Nicolas (I1852)
 
164 Fremgår ikke af FT1787 og KB1763-66 for Saunte.
Bor hos sin søn Anders Gudmandsen FT1834 i hus i Saunte. 
Bendsdatter, Inger (I1334)
 
165 Fremgår ikke af KB1765, sikkert udensogns. Larsen, Peder (I868)
 
166 FS: Niels 23 Sep 1688 Tikøb Father: Gunde SYNESEN Mother: Boel PEDERSDATTER Hans mor og far? Også en Syvner Gundersen, f. 1723, Tikøb. - en bror? Anders G. er fadder til Syvner Gundersens barn. FS: Sivne Christening: 11 Dec 1718 Place: Hornbaek, Frederiksborg, Denmark Father: Gunde SIVERSEN FT1787: 66 år opholder sig som enkemand hos Peder Siversen. DIS-forum: SYNNE GUNDERSEN Marriages: Spouse: CHISTEN JENSDATTER Marriage: 16 JAN 1752 Tikøb, Frederiksborg, Denmark Gift 2. søndag i advent 1750. Gundersen, Anders (I1340)
 
167 FS: Peder Andersen og Maren Olufsdatter er forældre til en Bertel Pedersen f. 11.11.1665.
Dette par havde også børnene: Oluf 09.05.1652, Maren 20.10.1654, Anders 25.07.1656, S [søn?)] sept.1660. 
(Andersen?) Murmester, Peder (I1091)
 
168 FT-1834, Bistrup: Bor hos sin datter og mand.KB1833-50, ledt forgæves efter hendes død i Fodby sogn. Johansen Lindner, Hylleborg Kirstine (I236)
 
169 FT-1834, tjenestefolk på Nøisomhedhus hos prokurator og fuldmægtig Kløcker, Kronborg Amtstue. Pedersen, Peder (I76)
 
170 FT-1834: Tikjøb Sogn Nielsdatter, Anne (I44)
 
171 FT-1834: Tikjøb Sogn FT-1801: Saunte Bye, gård 22, Tikøb, lynge Kronborg, Frederiksborg Amt. KB1715-64 er ulæselig Hansen, Niels (I43)
 
172 FT-1855: Boede stadig hjemme. Svendsdatter Nørgaard, Mette Cathrine (I987)
 
173 FT-1860 for Ahlgade 48, for Korsør: Jensine Lambertsen f. Kaarup, 32 år, gift med grosserer Niels Lambertsen. En søn med faderen: Hans Albert, 2 år. Gift i 1856. Kaarup, Jensine Christiane (I781)
 
174 FT-1880: Algade, matr. 50, forhus, stue Førstefødte blev døbt samtidig med vielsen... Ifølge Bente M. fik de 8 børn sammen. Jensen, Margrethe Lovise (I38)
 
175 FT-1890, opslag 61: hus, Alstrup By, Brarup Sogn 18.03.1905: Navneskift fra Jensen til Neble 1913: Maribovej, Nakskov Hunseby 1943: Nykøbing Falster Neble (Jensen), Amalie (I22)
 
176 FT-1890: "Ved udgangen af 1890 boede han i San Francisco. Bertelsen, Hans Peter (I593)
 
177 FT: Måske tjenestekarl på Charlottedal i 1840 som 32-årig. Christensen, Jens (I1224)
 
178 FT1787 Nørre Herred: Fremgår ikke. Jørgensdatter, Mathilde Kirstine (I545)
 
179 FT1787: Forsøgte at finde faderen, Hans, der er ca. 75 år. Uden held. Hansdatter, Anne (I874)
 
180 FT1787: fremgår ikke - er han død? Jørgensen, David (I346)
 
181 FT1787: Har en pige, Ane, på 12 år boende. Plejebarn fra opfostringshuset. 3 tjenestefolk på gården. Olsen, Søren (I1266)
 
182 FT1801, Wester Gade 6, Thisted Købstad: MAB, bor hos sin svigerdatter, krøbling. Bunk bliver stavet Bunche, Bonk m.m. Bliver 92 år! Bunche, Maren /Andersdatter Bunk (I1064)
 
183 FT1801: "Nyder ophold hos sønnen". Nielsen, (Unge) Hans (I1248)
 
184 FT1801: Enke. "Nyder ophold på stedet" hos datteren Knudsdatter, Mari (I836)
 
185 FT1801: Har sin fader, enkemand Hans Nielsen, 71 år, boende. Hansen, (Unge) Niels (I1243)
 
186 FT1834: Angives som 67 år, dvs. f. i 1797. Gudmandsen, Anders (I1337)
 
187 FT1834: Hustruen er enke og bor hos sønnen Jens Olsen.
Ikke født i sognet Kippinge, ikke i KB. 
Clausen, Ole (I480)
 
188 FT1834: Manden tjener på landet. Familien bor hos hendes forældre, husejer Christian Stephensen, Hjørring Hede FT1850: Enke på "Østergaard" FT1890: Bor hos sine børn. Jensdatter, Maren Kirstine (I728)
 
189 FT1834: Plejebarn hos Denes Hansen Borch i Nørre Bork, gård, 43 Sørensen, Dines Peder (I576)
 
190 FT1840 optræder han første gang som gift med Karen. Espensen Bech, Rasmus (I1481)
 
191 FT1845: Vejle, Hatting, Daugaard, Daugaard bye, Et huus, 83, FT-1845
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Olesen 30 Gift Dagleier Stouby sogn Weile amt
Marie Jensdatter 26 Gift Hans kone Heri sognet
Sørine Hansdatter 2 Ugift Deres barn Heri sognet 
Olesen, Hans (I1526)
 
192 FT1850: Har almisselem Hans Nielsen, 2 år, fra Nykøbing Falster, boende Christensen, Christen (I130)
 
193 FT1850: Ikke med, er han død inden? Nielsen, Andreas (I542)
 
194 FT1860 Daugaard: Ikke længere i sognet... Madsdatter, Beathe Amalie (I1527)
 
195 FT1880: 78 år, boede hos sin søn i Stenderupskov sammen med Peter, 79 år. Nielsdatter, Gjertrud Maria (I824)
 
196 FT1880: Har sin mor og far boende. Petersen Grøn, Niels (I826)
 
197 FT1890: Står som datter, 8 år, Skælskør, men er ikke i KB for 1882 og deromkring... Larsen, Vilhelmine Christine (I858)
 
198 FT1906 og 1911: Gården Vaaen: Havde forvalter og fodermester samt 4 tjenestekarle/piger. Jensen, Anton Christian (I145)
 
199 FT1925 Raaby Sogn: Der er angivet en dreng, Erik Johannes Bertelsen, f. 12-9-1916, Frederiksberg, der bor sammen med hende og hendes far. Er det hendes søn? 2010: Hendes søn lever stadig (?) Bertelsen, Betty Carla (I590)
 
200 FT1930: Bor ikke længere i Udbyhøj. Pensioneret fra etaten 1928, da han blev 70 år?
I arbejdsløsheds perioden i 1885 blev Christian hjulpet af kæresten til Daugård ved Vejle, hjalp hendes far Søren Jensen Banke. Louise Marie Banke hed hun. Hun svigtede ham for en skibsmægler i Vejle. Han kom hjem en jul og ingen måtte nævne hendes navn. 
Bertelsen, Christian Thorvald (I54)
 

      1 2 3 Næste»